Officielt: Zohoro forlænger Millwall-aftale

0
Officielt: Zohoro forlænger Millwall-aftale

Foto: Shutterstock

West Bromwich’ danske angriber, Kenneth Zohore, har valgt at forlænge sin lejekontrakt med Millwall, så den gælder for resten af sæsonen.

Kenneth Zohore er ejet af West Bromwich, men han vender ikke tilbage til Premier League-bundholdet endnu.

Tirsdag kunne den 26-årige, danske angriber nemlig signere en forlængelse af lejekontrakten med Championship-klubben Millwall.

Det betyder, at Zohore vil være at finde i Millwall i resten af indeværende sæson.

Han har været udlejet til klubben siden midten af oktober måned sidste år, men han spillede kun tre kampe, før han blev ramt af en lægskade.

I starten af dette år vendte han retur, og i de sidste fire kampe har han spillet for klubben.

Indtil videre står danskeren noteret for syv kampe med to mål til følge.

Hans kontrakt med West Bromwich løber frem til sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE