Palermo-komet: Jeg vil svømme til Barcelona

0

FC BarcelonaDen ombejlede Palermo-komet, Paulo Dybala, drømmer om at spille for FC Barcelona.

21-årige Paulo Dybala har været i suveræn form for Palermo i denne sæson, hvor det er blevet til 12 mål i 24 Serie A-kampe, hvorfor argentineren er en ombejlet herre på transfermarkedet.

Således er klubber som Manchester United, Manchester City, Chelsea, Juventus, Napoli, Borussia Dortmund og Barcelona alle blevet sat i forbindelse med ham, og hovedpersonen selv er ikke et sekund i tvivl om, hvor han helst ser sin karriere fortsætte.

”Vil jeg være åben for et skifte til Barcelona? Jeg ville svømme til Barcelona, hvis de kom med et tilbud,” siger angriberen til Radio Belgrano og fortsætter:

”Jeg ville ikke en gang skifte til badebukser. Jeg skal trods alt kun krydse Middelhavet.”

Paulo Dybalas kontrakt med Palermo udløber i sommeren 2016, og Serie A-klubbens præsident har ytret stor utilfreds med, at han ikke ville forlænge den aftale.

I stedet forlanger Maurizio Zamparini nu omtrent 300 millioner kroner, hvis han skal lade sin guldfugl forlade Italien før kontraktudløb.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE