Pjanic om Juve-exit: Kun Barca kunne lokke mig væk

0

Pjanic om Juve-exit: Kun Barca kunne lokke mig væk

Foto: Shutterstock

Midtbanemanden Miralem Pjanic ser frem til onsdagens Barca-opgør mod Juventus og udtaler, at kun FC Barcelona kunne lokke ham væk fra den italienske storklub.

Tidligere i dag tørnede FC Barcelona sammen med Real Madrid i et 3-1 nederlag på hjemmebane, og allerede på onsdag venter der catalanerne endnu en vigtig storkamp.

Hér gælder det mødet med Serie A-mastodonten Juventus i Champions League, og det bliver en speciel oplevelse for Miralem Pjanic, der i sommer skiftede fra netop Juventus til FC Barcelona i Spanien.

“Det er noget, jeg har drømt om. Jeg så lodtrækningen til gruppespillet, og jeg kunne næsten ikke tro det,” udtaler bosnieren i et interview med Tuttosport.

“Jeg vil altid være taknemmelig over for Juventus. Jeg havde faktisk muligheden for at skifte til Barcelona tidligere, men jeg syntes ikke, det var det rette moment. Det har måske været skadeligt for min karriere, men jeg har altid givet alt for Juventus og fortryder intet,” forklarer Pjanic, der tilføjer:

“Den eneste klub, der kunne lokke mig væk fra Juventus, var Barcelona, og efter fire år var det måske tid til en forandring,” lyder det fra bundrutinerede Miralem Pjanic.

30-årige Pjanic har skrevet kontrakt frem til 2024 med FC Barcelona.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE