Poul Hansen: Jeg bliver ingen permanent løsning

0

Poul Hansen: Jeg bliver ingen permanent løsningSportsdirektøren i OB, Poul Hansen, fastslår, at han ikke bliver en permanent trænerløsning i Ådalen, efter at Henrik Clausen blev fyret.

OB’s cheftræner Henrik Clausen blev i dag fyret, og sportsdirektør Poul Hansen overtager midlertidigt trænersædet. Hansen fastslår dog, at det kun bliver midlertidigt for resten af sæsonen.

“Vores målsætning er ganske enkel. Vi skal tilbage på sejrskurs hurtigst muligt, og vi skal finde tilbage til det høje niveau, som vi leverede på i sæsonens indledning. Hvis det rækker til en placering i den bedste halvdel af Superligaen, er det kun positivt, men vi har erkendt, at det her og nu ikke handler om europæisk kvalifikation. Vi skal først og fremmest finde vores niveau og selvtillid igen, og så ser vi, hvad vi kan opnå undervejs, siger Hansen til OB’ hjemmeside og han fastslår derefter:

“Det er vigtigt at understrege, at dette er en midlertidig løsning. Jeg skal ikke være OB’s cheftræner, og vi vil arbejde målrettet på at finde den rette profil til jobbet. Vi har naturligvis en række kandidater, som vi vil gå i nærmere dialog med i den kommende tid.”

Poul Hansen: Respekt til Henrik Clausen

Poul Hansen benytter samtidig lejligheden til at rose Henrik Clausens enorme arbejde gennem hans tid i klubben som cheftræner.

Clausen vil få en fremtidig rolle i klubben, når hans orlov er overstået om nogle måneder.

“Vi har stor respekt for Henrik Clausens arbejde. Han fortjener enorm anerkendelse for den arbejdsindsats og dedikation, han har bidraget med, og jeg glæder mig umådeligt over, at OB fortsat vil få glæde af Henrik Clausens evner, viden og engagement,” siger sportsdirektør Poul Hansen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Henrik Clausen har stået i spidsen for holdet i en periode, hvor OB er i fuld gang med at implementere en ny strategi og et nyt spillekoncept, og det har til tider været et utaknemmeligt og vanskeligt arbejde. I den ideelle verden havde han selv kunne færdiggøre den proces, han har været med til at sætte i gang.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE