Præsident Bartomeu fik genvalg i FC Barcelona

0

José Maria BartomeuFC Barcelonas præsidentvalg blev afgjort lørdag aften, hvor den siddende præsident José Maria Bartomeu blev genvalgt.

José Maria Bartomeu satte sig i præsident-sædet i FC Barcelona i januar 2014, hvor han afløste Sandro Rosell, der blev tvunget til at trække sig.

I går blev præsident-valget i klubben så afholdt, og her fik Bartomeu et overbevisende flertal. Han opnåede 54,6 procent af stemmerne.

“Det har været en lang, intens og stressende dag, men jeg vil sende en tydelig besked til alle FC Barcelona-fans i verden. Vi er ikke kun den bedste klub på banen. Jeg sætter pris på integriteten hos de andre kandidater gennem hele kampagnen,” fortalte José Maria Bartomeu i sin takketale ifølge football-espana og fortsatte:

“Det er en perfekt dag. Vi har vist, at vi er det bedste hold i verden. Vi er dedikerede til at fortsætte med at udvikle os og vinde. Vi vil fortsætte med at udvikle os, hvis vi er en klub, der bakker dette land (Catalonien, red.) op i denne spændende tid. Vi skal kæmpe for denne trøje som Puyol, Xavi, Abidal og Messi har gjort det. Sammen vil vil altid være stærkere.”

Blandt de andre kandidater var den tidligere præsident Joan Laporta, der var præsident i klubben fra 2003 til 2010. Han måtte dog nøjes med 33 procent af stemmerne.

Stemmeprocenten var den tredjestørste ved et præsidentvalg i FC Barcelona i klubbens historie.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE