Premier League-klub ville købe egen spiller

0

Newcastle UnitedNewcastles Shane Ferguson var udlejet til Birmingham. Newcastles direktør Joe Kinnear var så imponeret over Ferguson, at han forsøgte at købe ham – igen.

En unik transferhistorie har udspillet sig i England, nærmere bestemt Premier League.

Newcastles direktør Joe Kinnear troede, at han havde gjort et godt arbejde, da han spottede talentet Shane Ferguson på sin talentspejder-tur til Birmingham.

Kinnear fortalte vidt og bredt om midtbanespillerens kvaliteter under klubbens uafgjorte Capital One Cup-kamp mod Swansea i september måned.

Da han forhørte sig til Birmingham om muligheden for at købe spilleren, troede de, at han lavede sjov med dem.

Shane Ferguson var nemlig på lån i Birmingham fra Newcastle indtil sæsonens afslutning.

“Ferguson havde spillet en særdeles god kamp den aften, og Joe Kinnear fortalte en fra Birmingham-ledelsen, at han ville skrive kontrakt med ham,” forklarer en kilde tæt på Birmingham til Sunday People Sport og fortsætter:

“Først troede han, at Kinnear lavede sjov med ham, men så gik det op for ham, at Kinnear ikke vidste, at Ferguson allerede var Newcastle-spiller.”

22-årige Ferguson indgik en femårig aftale med Newcastle tilbage i 2011. Men i sidste sæson var han udlejet til Birmingham i tre måneder.

Det forlyder, at hverken klubbens chefer eller manager Alex Pardew vidste noget om Kinnears transferblunder.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE