London-storklubberne Chelsea og Arsenal er efter sigende interesserede i FC Barcelonas talentfulde offensivspiller, Deulofeu Gerard.
FC Barcelona har mange talenter på deres fodboldakademi, La Masia, men et af disse har tiltrukket sig særlig opmærksomhed blandt Premier League-klubber.
Ifølge Marca er Chelsea og Arsenal interesserede i den blot 17-årige offensivspiller, Deulofeu Gerard.
Gerard har en frikøbsklausul i kontrakten med catalanerne, der lyder på omkring 26 millioner kroner, og ifølge den spanske avis skulle begge London-klubber være parate til at lægge det beløb på bordet.
Deulofeu Gerard har repræsenteret FC Barcelonas ungdomsafdeling, siden han var ni år gammel. For tiden spiller han for klubbens reservehold.