Randers FC får Puma som tøjsponsor

0

Randers FCRanders FC vil fra den kommende sæson iklæde sig tøj fra en ny tøjsponsor. Kronjyderne har indgået en treårig aftale med Puma.

Randers FC’s spilletøj har i de seneste år været produceret i samarbejde med Warrior. Men fra næste sæson og tre år frem vil det være Pumas logo, der pryder Randers FC-dragterne.

“Vi er utrolig glade for at skulle samarbejde med Puma, et af de allerstørste fodboldbrands i verden. Det er en aftale, der når nye store højder for Randers FC. Alt udstyr er gennemprøvet og gennemtestet, så det kan møde de krav, der stilles til udstyr af høj kvalitet til professionelle fodboldspillere,” fortæller direktør Hans-Peter Rasmussen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Den nye trøje er designet, den er under produktion og vil blive introduceret ved en større event i forbindelse med sæsonens sidste kamp på AutoC Park Randers søndag den 31. maj mod Brøndby.”

Tyske Puma er allerede tøjsponsor for store klubber som blandt andre Borussia Dortmund og Arsenal FC.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE