Real-boss: Ramos ønskede gratis Kina-skifte

0
Real-boss: Ramos ønskede gratis Kina-skifte

Foto: shutterstock.com

Real Madrids præsident, Florentino Perez, fortæller i et interview, at anfører Sergio Ramos ønskede et gratis skifte til en kinesisk klub.

Real Madrids anfører og forsvarsprofil, Sergio Ramos, har bedt om lov til at skifte til en kinesisk klub ganske gratis, men dette ønske blev afvist af klubbens præsident, Florentino Perez.

Det fortæller Perez selv i et interview med den spanske radiostation Onda Cero.

“Sergio Ramos fortalte mig, at der var et tilbud fra Kina, og at de ikke kunne betale en transfersum, på grund af nogle regler der eller noget.”

“Ramos har ikke været i mit hus og jeg har ikke været i hans (i forbindelse med sagen, red.). Han besøgte mig på mit kontor og fortalte mig, at han har havde et meget godt tilbud fra Kina. Jeg fortalte ham, at det er umuligt for os at lade vores anfører gå gratis.”

“Ramos er den, der tjener mest. Før var det Cristiano. I Galacticos-tiden tjente de mere eller mindre det samme. Vi følger en skala, hvor alle bliver taget sig af. Der skal være en ligevægt og alle er tilfredse i deres løngruppe.”

“Den der tjener mest er på merit. Ramos fortjener det, og jeg er lykkelig for, at han er anfører, han er en stor spiller. Han bad ikke om en transfer. Jeg fortalte ham, at hans Kina-idé ikke er mulig.”

“Jeg lader ikke Sergio Ramos gå. Vi vil henvise alle til hans frikøbsklausul. Ligesom vi gjorde med Modric sidste år. Med Ramos har jeg kun talt om Kina-muligheden. Jeg sagde til ham, at det er umuligt. Intet mere.”

Ramos tjener angiveligt 12,5 millioner euro (93,3 mio. kr.) netto om året. Hans frikøbsklausul lyder på 800 millioner euro, svarende til knap 6 milliarder kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE