Real-præsident genovervejer Bales pris

0
Real-præsident genovervejer Bales pris

Foto: shutterstock.com

Real Madrids præsident Florentino Perez forbereder sig på at sælge Gareth Bale til sommer, men nu vil han genoverveje prisen.

Florentino Perez er meget påpasselig med ikke at sælge Gareth Bale for billigt.

Waliseren har på det sidste holdt sig skadesfri, og hvis han kan holde sig fri for skader og levere på et højt niveau, så vil hans værdi naturligvis også stige.

Real Madrid-præsidenten er opmærksom på markedet og dets priser, og derfor overvejer han nu at hæve prisen på Bale.

“Hvis Dembelé kostede 145 mio. euro og Coutinho kostede 160 mio. euro, så er Bale 200 mio. euro (knap 1,5 mia. kr.) værd,” siger en insider-kilde til Okdiario.

Bales agent, Jonathan Barnett, udtalte forleden at han mente, at waliseren var lige så meget værd som Neymar, der altså kan bryste sig af at være verdens dyreste fodboldspiller lige nu med et prisskilt på 1,65 milliarder kroner.

Perez skulle have modtaget et tilbud på Bale i januar fra hans tidligere klub Tottenham Hotspur, men det skulle have lydt på blot 60 millioner euro.

Manchester United og Chelsea FC skulle også være blandt bejlerne. De har dog endnu ikke afgivet et bud på waliseren, forlyder det.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE