Den tidligere Liverpool-spiller Jamie Redknapp mener, at Fulham-angriberen Aleksandar Mitrovic vil være et perfekt match for Chelsea.
Aleksandar Mitrovic har i øjeblikket stor succes i Fulham.
Hidtil i denne sæson er det blevet til fem scoringer i seks Premier League-opgør – og det har angiveligt fået Chelsea til at se nærmere på den skarpe serber.
Og hvis man spørger den tidligere Liverpool-spiller Jamie Redknapp, bør Chelsea købe den 24-årige angriber. Således siger Redknapp til Daily Mail, at han ser Chelsea og Mitrovic som et perfekt match.
Tidligere i karrieren har Mitrovic optrådt for blandt andre Anderlecht og Newcastle.