Manchester United kigger sig om en ny højreback, og Bayern München-spilleren Noussair Mazraoui skulle være meget interesseret i at komme til Old Trafford.
Hvis Aaron Wan-Bissaka bliver solgt, vil Manchester United efter alt at dømme hente en ny højreback til klubben.
I den forbindelse har Erik ten Hag og co. flere navne på ønskelisten, deriblandt Noussair Mazraoui fra Bayern München.
Og nu melder Fabrizio Romano, at 26-årige Mazraoui er meget interesseret i skiftet.
Ifølge transferjournalisten har Bayern-manden United som en prioritet, og han ville elske at skifte til klubben.
Derfor skulle de personlige betingelser i en aftale ikke være et problem, og lige nu venter Mazraoui blot på United.
Noussair Mazraoui har tidligere været rygtet til West Ham, men skulle angiveligt have afvist London-klubben.
Marokkaneren står samlet set noteret for 55 kampe for Bayern, hvor det er blevet til et mål og otte assists.