Romano: Bayern og Mané er enige om kontrakt

0
Romano: Bayern og Mané er enige om kontrakt

Foto: Shutterstock

Liverpool-stjernen Sadio Mané er nået til enighed med Bayern München om en kontrakt, og klubberne er nu meget tæt på at være enige om en pris.

Tirsdag blev det officielt, at Premier League-storklubben Liverpool har forstærket sig med Benfica-profilen Darwin Núñez, og han kan meget vel blive en erstatning for Sadio Mané.

Den senegalesiske landsholdsstjerne bliver således rygtet kraftigt til Bayern München, og nu er han blevet enig med Bundesliga-storklubben om en kontrakt.

Det melder den anerkendte transferguru Fabrizio Romano, som også kan berette, at der er tale om en treårig aftale.

Romano melder endvidere, at Liverpool og Bayern er meget tæt på at være enige om en aftale, der sender 30-årige Mané til tysk fodbold.

Kantspilleren kom til Liverpool fra Southampton tilbage i sommeren 2016, og siden er det blevet til 269 kampe i den røde trøje.

Her har Sadio Mané scoret 120 gange og lavet 48 oplæg til mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE