Liverpool har ifølge Fabrizio Romano det, man kalder et luksusproblem, idet han mener, at holdet er så godt, at nye spillere ikke kan regne med spilletid.
Liverpool er så succesfulde i øjeblikket, at Anfield burde være drømmedestinationen for selv de største stjerner, men sådan er det ikke, afslører Fabrizio Romano.
Transferguruen forklarer, at der er en del spillere, der afviser et skifte til Premier League-storklubben, fordi førsteholdet ganske enkelt er for stærkt.
Med klassespillere på stort set alle positioner kan manager Jürgen Klopp ikke love potentielle nye signings, at de kommer til at starte fast eller få et garanteret antal kampe per sæson.
“Der er mange spillere, som nu ikke ønsker at skifte til Liverpool for kun at spille, fem, seks eller syv kampe, før spillere som Van Dijk og Joe Gomez kommer tilbage fra deres skader,” siger Romano i sin Here We Go-podcast og fortsætter:
“Så lige nu har Liverpool stadig den ide, at de kan beholde deres nuværende hold. Hvis de får muligheden for at hente en forstærkning, ok, men hvis ikke, så er de tilfredse med holdet, de har,” lyder det fra den italienske transferekspert.