
Foto: Shutterstock
Premier League-storklubben Liverpool er ude efter Roméo Lavia fra Southampton, som de snart byder på for anden gang. Det melder Fabrizio Romano.
I den forgangne sæson var 19-årige Roméo Lavia ét af sæsonens store lyspunkter for Southampton, der endte med at rykke ned.
Den centrale midtbanespiller har derfor tiltrukket sig stor interesse i sommerens løb, hvor Liverpool allerede har fået et bud afvist.
Men The Reds giver ikke op, for ifølge Fabrizio Romano sender de et nyt bud afsted inden længe.
Buddet lyder efter sigende på 45 millioner pund samlet set, hvor de 2,5 millioner er forskellige bonusser.
I alt svarer det til omkring 391 millioner danske kroner.
Liverpool ønsker at lukke handlen forholdsvis hurtigt, da Chelsea også er ude efter belgiske Lavia.
Ifølge Romano har Arsenal også været interesserede, men da Thomas Partey ser ud til at blive, har de trukket følehornene til sig.