
Foto: Shutterstock
Manchester United er blevet kontaktet af konkurrenterne fra Chelsea, der er ude efter at hente 20-årige Alejandro Garnacho. Det melder Fabrizio Romano.
Det er fortsat uvist, om Alejandro Garnacho er Manchester United-spiller efter udgangen af dette transfervindue.
Argentineren bliver således rygtet flittigt til klubber som Napoli og Atletico Madrid, og nu har Chelsea spurgt til ham.
Det melder Fabrizio Romano.
Ifølge transferguruen er Garnachos situation fortsat åben, og særligt Napoli bliver ved med at presse på for en aftale.
Nu har Chelsea så også henvendt sig direkte til United for at drøfte betingelserne, lyder det.
Kantspillerens agent blev spottet på Stamford Bridge mandag aften, da Chelsea spillede mod Wolverhampton.
I denne sæson har Garnacho spillet 32 kampe for De Røde Djævle, hvor han har bidraget med otte mål og fem assists.
Argentineren har en kontrakt med United, der løber frem til sommeren 2028.