Tottenhams Rafael van der Vaart er måske på vej til Bundesligaen, hvor Schalke 04 har et godt øje til den hollandske kreatør.
Ifølge bild er den hollandske landsholdsspiller, Rafael van der Vaart, på ønskelisten hos tyske Schalke 04, der ønsker at forstærke truppen i sommerpausen.
29-årige van der Vaart har eftersigende afvist at forlænge sin kontrakt med Tottenham, hvilket har fået de kongeblå til at røre på sig.
Selv siger van der Vaart, at han ikke vil kommentere på sin fremtid i øjeblikket, da han vil fokusere 100 % på den forestående EM-slutrunde.
Allerede i 2010 var Schalke 04 angiveligt tæt på at sikre sig Rafael van der Vaart, som dog endte med at tage til Tottenham.
Et skifte til den tyske traditionsklub vil betyde, at van der Vaart bliver klubkammerat med hans hollandske landsholdsmakker, Klaas-Jan Huntelaar.