Schalke 04 mister deres talentfulde midtbanespiller Lewis Holtby. Hans kontrakt udløber til sommer, og parterne kunne ikke blive enige om en forlængelse.
Schalke 04’s 22-årige midtbanespiller Lewis Holtby er snart fortid i klubben.
Holtby og Schalke har nemlig ikke kunnet blive enige om en kontraktforlængelse, derfor skilles parterne til sommer, når den nuværende aftale udløber. Det meddeler direktør Horst Heldt i en pressemeddelelse.
Lewis Holtby, der står noteret for tre landskampe for Tyskland, bliver kædet sammen med Bayern München og Liverpool FC.