Manchester Uniteds manager Sir Alex Ferguson har spottet den 17-årige, Diacko Fofana, i Nice som en mulig højreback for fremtiden.
Manchester United har store problemer med at finde en optimal løsning til højreback.
Manager Sir Alex Ferguson har derfor taget kikkerten frem, og hans øjne er landet på 17-årige Diacko Fofana.
Fofana slår til dagligt sine folder i franske Nice, og ifølge Daily Mail har Ferguson sendt nogle af klubbens spejdere til den franske by, for at studere højrebacken nærmere.
Diacko Fofana er udpeget som et stort talent, og han har allerede fået sin debut for Nice i den bedste franske række, Le Championnat.
Den talentfulde spiller ventes ikke, at blive fast mand fra starten, men han vil være et godt supplement.
Prisen for den franske spiller skulle efter sigende ligge på mellem 45 og 50 millioner kroner, eftersom han har en lang aftale med Nice, der løber helt frem til sommeren 2015.
I skrivende stund veksler manageren mellem Rafael, Luis Valencia, Chris Smalling og Phil Jones på højreback-positionen.