Borussia Dortmund vil gerne beholde den engelske kantspiller Jadon Sancho, men det kan blive svært med den pris, Manchester United kræver for ham.
Siden januar har Jadon Sancho været udlejet fra Manchester United til Borussia Dortmund, hvor han i sin tid blev købt.
Det har været en fin succes for alle parter, og både Dortmund og Sancho vil angiveligt gerne fortsætte samarbejdet.
Men det kan blive svært at få råd til for den tyske storklub.
Sky Sports melder således, at United kræver mere end 300 millioner kroner for at slippe den 24-årige englænder.
Det er dog stadig mere end en halvering af den pris på omtrent 637 millioner kroner, som Sancho blev hentet for.
Siden januar har kantspilleren samlet set optrådt 11 gange for Dortmund, hvor det er blevet til to mål og to assists.
Jadon Sancho har en kontrakt med Manchester United, der løber frem til sommeren 2026.