Ifølge Skys kilder i Italien har Bournemouth forhørt sig om muligheden for at leje Stephan El Shaarawy.
I denne sæson har AC Milan-spilleren Stephan El Shaarawy været udlejet til franske AS Monaco, hvor han endnu ikke har formået at score i Ligue 1.
Nu vil Bournemouth, der inden sæsonen af mange blev dømt til nedrykning, forsøge at overtage monegaskernes lejeaftale sæsonen ud.
Dermed ville 23-årige El Shaarawy tilslutte sig Juan Iturbe, som ‘The Cherries’ allerede har lejet resten af sæsonen i AS Roma, men de skal angiveligt regne med konkurrence om offensivspilleren fra både Fiorentina, Bologna samt El Shaarawys tidligere klub Genoa.
Stephane El Shaarawy har spillet 17 landskampe for Italien.