Victor Wanyama er en ombejlet herre på transferbørsen. Nu har offensivspilleren bedt Southampton om lov til at skifte.
Manchester United har siden Angel Di Marias skifte til Paris Saint-Germain været på udkig efter en forstærkning til offensiven.
Først blev de sat i forbindelse med Pedro, der endte med at skifte til Chelsea i stedet, mens de sidenhen er blevet kædet sammen med Southamptons Victor Wanyama.
Og det er måske ikke helt utopi at tro, at den 24-årige kenyaner har mod på at prøve kræfter med toppen af Premier League. Ifølge Sky Sports har han nemlig bedt ledelsen i Southampton om lov til at skifte.
Indtil videre har Saints-boss, Ronald Koeman, pure afvist alle tilnærmelser til sin offensive kreatør, og han har endda ytret ønske om at ville forlænge hans kontrakt.
Også Arsenal og Totteham skulle være ude efter Victor Wanyama.