FC Københavns manager Ståle Solbakken fortalte i dag, at angriberne Marvin Pourie og Steve De Ridder ikke har en fremtid i klubben.
FC København har længe været åbne om, at sælge Nicolai Jørgensen til sommer, men danskeren er ikke den eneste offensive spiller, som ventes at forlade løverne.
Manager Ståle Solbakken fortalte i dag, at hverken Marvin Pourie eller Steve De Ridder har en fremtid i klubben. Lige i øjeblikket er de udlejet til henholdsvis FC Ura i Rusland og Zulte-Waregem i Belgien.
“Det kan godt være, at de kommer tilbage, men de har ingen fremtid her, for de indgår ikke i mine planer for de næste år her. Vi vil forsøge at få dem afsat permanent også,” siger Ståle Solbakken til Tipsbladet.
Han udtalte også, at man sigter efter at hente en ny angriber. Han benyttede dog samtidig lejligheden til at rose Andreas Cornelius og Federico Santander.
“Vi er godt stillet, fordi vi har Cornelius og Santander. Santander er midt i mellem, og Corner er en powerforward, så det er fint ud. Vi ser på, hvad der er af muligheder, men det handler bare om, at vi får en god spiller.”