Southampton millimeter fra hollandsk forsvarsklippe

0

SouthamptonIfølge engelske medier er det et spørgsmål om tid, før Southampton offentliggør en aftale Celtics Virgil van Dijk til 101 mio. kroner.

Southampton formåede i sommer ikke at gøre lejeaftalen med Toby Alderwereild permanent.

Derfor hentede Ronald Koeman Steven Caulker til klubben, men den engelske sydkystklub ønsker angiveligt at forstærke sig med endnu en midterforsvarer.

Det skriver Daily Star. I hvert fald ligner hollandske Virgil van Dijk The Saints nyeste indkøb, som klubben efter sigende betaler 101 millioner kroner for.

Van Dijk har de seneste to år været at finde i Celtics midterforsvar, hvor han siden skiftet fra Groningen har haft stor succes.

Den 24-årige forsvarsspiller måler hele 193 centimeter, og skal udfordre Steven Caulker om pladsen ved siden af anfører José Fonte.

I Celtic nedtoner man historien, og regner med at have van Dijk til rådighed i Champions League-playoff kampen mod Malmö FF på tirsdag:

Rygtet er noget sludder. Virgil spiller på tirsdag, og vi har ingen aftale med nogen klub,” siger en talsmand for de skotske mestre.

Celtic skal forsvare en 3-2-føring fra den første kamp på Swedbank Stadion.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE