Spurs-spiller: Vil overtale Sergio Ramos til at skifte

0
Spurs-spiller: Vil overtale Sergio Ramos til at skifte

Foto: Shutterstock

Den 34-årige Real Madrid-anfører Sergio Ramos skulle stå på Tottenham-manager José Mourinhos ønskeseddel, og Sergio Reguilon vil overtale ham til at skifte. 

Sergio Ramos’ kontrakt med Real Madrid udløber til sommer, og José Mourinho skulle have set sit snit til at blive genforenet med den profilerede stopper på en fri transfer til sommer.

Det meldte London Evening Standard forleden.

Nu fortæller Spurs-backen Sergio Reguilon, som netop forlod Real til fordel for Spurs i sommer, at han allerede er begyndt at overtale Ramos til at skifte til London-klubben.

“Om jeg kan overtale ham til at skifte til Tottenham? – Han lyttede ikke meget til mig, men ja, selvfølgelig kan jeg det. Jeg snakkede faktisk med ham den anden dag,” siger Reguilon i et interview med Diario AS.

Hvis det ikke skulle du, er den spanske forsvarer overbevist om, at Mourinho måske kan overtale sin tidligere profil til at komme til London.

En samtale med den portugisiske topmanager virkede i hvert fald for Reguilon selv.

“Mourinho ringede mig op adskillige gange, inden jeg traf en beslutning. Han insisterede på at få mig, og det var en af årsagerne til, at jeg skiftede. Hvis han var så vild med mig, var der en god grund til at tage springet,” lyder det fra Sergio Reguilon.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE