Suarez-advokat bekræfter: Dialog i Barcelona

0

Luis SuarezLuis Suarez’ advokat, Alejandro Balbi, bekræfter i dag, at han fredag har været i Barcelona for at diskuere Luis Suarez-fremtid.

For tiden går der ikke en dag uden at Luis Suarez’ navn figurerer i diverse sportsaviser.

Torsdag eftermiddig fik han den hårdeste straf i FIFA’s historie. Ni kampes karantæne for Uruguay samt fire måneders udelukkelse fra al fodbold – også træning og stadion-besøg.

På grund af den hårde dom, er det stærkt tvivlsomt, hvor Suarez spiller, når transfervinduet er lukket.

Fredag mødtes han med advokat Alejandro Balbi og agent Pere Guardiola, bror til Pep Guardiola, for at holde et møde om fremtiden.

Alejandro Balbi kunne tidligere også bekræfte, at man skulle til møde med Liverpools advokater i dag.

Det faktum at Luis Suarez’ agent Pere Guardiola også var med til mødet, bliver af mange tolket som, at FC Barcelona også var på dagens dagsorden i forhold til et sommer-skifte.

Flere kilder i Spanien beretter, at Barcelona ikke har mistet interessen, trods den hårde straf til uruguayaneren, som betyder, at han tidligst kan få græs under fødderne den 26. oktober.

Sidste sommer blev han kædet tæt sammen med Real Madrid, men Kongeklubben skulle have mistet interessen for få dage siden, efter Suarez’ på ny dummede sig på banen og modtog sin lange karantæne.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE