Manchester Citys argentinske angriber, Carlos Tevez, er tilbage i varmen. Derfor vil han blive i klubben og kæmpe for sin plads.
Manchester Citys angriber Carlos Tevez lignede en færdig mand, da manager Roberto Mancini havde udelukket ham i en periode på seks måneder fra startformationen.
Men efter en længere periode foretrak Mancini atter Tevez i holdopstillingen, og det kvitterede argentineren med gennem fire vitale scoringer.
Derfor er Tevez nu kommet frem til den beslutning, at han bliver i klubben og kæmper for en fast plads i startopstillingen.
“Der har været skrevet og sagt meget, men det er alt sammen fortid nu. Jeg er en ambitiøs spiller. Jeg vil arbejde hårdt og vinde med City. Det er det eneste, der betyder noget for mig. Klubben har opbygget noget unikt gennem de sidste fem år. Det var projektet og drømmen, der fik mig til at vælge City i første omgang,” forklarer Carlos Tevez til Manchester Evening News.
Tevez blev i sin tid udelukket fra City-mandskabet, fordi han nægtede at lade sig indskifte i Champions League-kampen mod Bayern München.