
Foto: Shutterstock
Tottenham er nu noteret for en noget særpræget transferrekord, eftersom at de nu er den første Premier League-klub i historien, som ikke har hentet spillere i to transfervinduer i træk.
Det var dog ikke med klubbens gode vilje, for ifølge Sky Sports, så forsøgte man at hente Chelsea-angriberen Michy Batshuayi ind som midlertidig erstatning for skadede Dele Alli og Harry Kane.
Januar-transfervinduet var generelt mere roligt i Premier League denne gang, hvor klubberne samlet set købte ind for knap 1,2 milliarder kroner kontra knap 4 milliarder kroner i 2018.
Samme mønster gør sig gældende for spillersalg, hvor man kun solgte spillere for 650 millioner kroner i januar 2019, mens man solgte for hele 3,2 milliarder kroner i 2018.