Tuchel om Chelsea-exit: Jeg er knust

0
Tuchel om Chelsea-exit: Jeg er knust

Foto: Shutterstock

Den fyrede Chelsea-manager Thomas Tuchel udtaler sig nu om fyringen gennem en række tweets. Han er knust, skriver han blandt andet.

Thomas Tuchels chokfyring i Chelsea FC overraskede mange i fodboldverdenen, ikke mindst hovedpersonen selv.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456386″ floating=”2″ ap mute]

Nu bryder Tuchel selv tavsheden på sin officielle Twitter-profil, hvor han i en række tweets kommenterer på exitet.

“Dette er én af de sværeste udtalelser, jeg nogensinde har skullet skrive. Det er én, jeg ikke håbede, jeg skulle skrive i mange år. Jeg er knust over at min tid i Chelsea er ovre,” indleder Thomas Tuchel på Twitter og uddyber:

“Det her en klub, hvor jeg følte mig hjemme, professionelt såvel som personligt. Mange tak til hele personalet, spillerne og fansene for at få mig til at føle mig hjemme siden starten.”

“Stoltheden og glæden, som jeg følte ved at hjælpe holdet med at vinde Champions League og VM for klubhold vil blive ved mig for evigt. Jeg er beæret over at have været en del af denne klubs historie. Minderne fra de sidste 19 måneder vil for evigt have en speciel plads i mit hjerte.”

49-årige Tuchel blev fyret efter 19 måneder på managerposten i Chelsea FC. Han nåede at lede holdet i 99 kampe med et pointsnit på 2.07.

Hans sidste opgave som Chelsea-manager blev kampen mod Dinamo Zagreb i Champions League-gruppespillets første kamp, hvor holdet led et overraskende 1-0-nederlag på udebane.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE