Tysk fodbold i økonomisk medvind

0

FodboldøkonomiTysk fodbold havde ikke alene en sportsligt fremragende 2012/13-sæson, men også økonomisk, da omsætningen for niende år i træk steg.

Sportsligt havde tysk fodbold en fantastisk 2012/13-sæson. I Champions League-finalen mødte de to Bundesliga-klubber, Dortmund og Bayern München, hinanden, og på deres vej til finalen udspillede de blandt andet de to spanske fodboldgiganter, Real Madrid og Barcelona.

Men også økonomisk var det en fantastisk sæson for tysk fodbold. Den samlede omsætning i Bundesligaen blandt de 18 klubber endte med at blive på hele 16 milliarder kroner, hvilket er en ny rekord. Det er niende år i træk, at omsætningen er steget.

Overskuddet lød på 2,9 millarder kroner, mens 17 ud af 18 Bundesliga-klubber kunne præsentere et overskud før skat.

Samme positive statistik fortsætter med ned i Tysklands andenbedste fodboldrække, 2. Bundesligaen. Her slog man også en økonomisk rekord med en omsætning på 3,1 mia. kroner, mens 15 ud af 18 klubber havde overskud før skat.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE