Ifølge tyske Bild og en række andre tyske medier, er FC Københavns offensivspiller Rurik Gislason på blokken i Nürnberg fra 2. Bundesliga.
Nürnberg blev forleden dag meldt interesseret i Hobros angriber Mads Hvilsom. I dag er det FC Københavns offensivspiller Rurik Gislason, der meldes på vej til 2. Bundesliga-klubben.
Gislason bliver rygtet til FC Nürnberg af flere tyske medier, heriblandt Bild.
Den islandske offensivspiller har fortsat et år tilbage af sin kontrakt med løverne, som han blev en del af tilbage i 2012.
Gislason nåede at spille 25 kampe i denne sæson, men han er hovedsageligt blevet benyttet som indskifter.