Serdar Tasci fortryder, at han i januar skiftede til Bayern München på en lejeaftale. Han udelukker dog ikke, at blive i Bundesligaen.
Bayern München hentede i januar måned Serdar Tasci til klubben på en lejeaftale som erstatning for Jerome Boateng, der sad ude med en skade.
Den tidligere tyske landsholdsspiller har dog indtil videre kun fået 52 minutter på banen for sydtyskerne og erkender nu, at skiftet var en fejl.
“Hvis jeg havde vidst, at jeg ikke ville komme til at spille, havde jeg ikke foretaget skiftet,” siger han til Bild og udelukker ikke, at han vil vende tilbage til barndomsklubben, Stuttgart, hvor han i to sæsoner bar anførerbindet:
“Det vil altid være en interessant mulighed.”
Den 28-årige forsvarsspiller vender efter sæsonen tilbage til Spartak Moskva, hvor han endnu har kontrakt frem til sommeren 2017.