West Ham bekræfter transfer: Henter Alves i SIF

0
West Ham bekræfter transfer: Henter Alves i SIF

Foto: Shutterstock

Premier League-klubben West Ham bekræfter nu, at man har hentet Silkeborgs Frederik Alves Ibsen, der skifter for en sum på lidt over otte millioner kroner.

Premier League er blevet en ung dansker rigere, da 21-årige Frederik Alves Ibsens længe ventede transfer til West Ham endelig er gået helt igennem.

Det bekræfter The Hammers på deres hjemmeside, hvor det fremgår, at den talentfulde forsvarer har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til 2024.

Han er en ung knægt fra Danmark, som vi har haft i kikkerten. Vi ville gerne have hentet ham i sommerens transfervindue, men det var ikke muligt,” udtaler manager David Moyes til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han kommer til for lige over en million pund (8,2 millioner kroner, red.), så det er en forretning, der hjælper os til en lidt yngre trup,” siger han.

Handlen har gennem noget tid afventet den endelige afklaring af nogle betingelser, men de er altså nu blevet opfyldt, meddeler Silkeborg IF A/S i en fondsbørsmeddelelse.

Alves Ibsen begynder i Premier League-klubben den 2. januar, efter han har været i Silkeborg siden tilbage i 2017, hvor han sluttede sig til klubbens ungdomsafdeling.

Sidenhen er det blevet til 50 optrædener for Silkeborgs førstehold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE