Wolfsburg har i dag hentet angriberen Giovanno Sio fra FC Sion, mens de har udlejet midtbanespilleren Tolga Cigerci til Mönchengladbach.
Wolfsburgs cheftræner Felix Magath kunne tidligere på dagen løfte sløret for, at klubben vil have gang i svingdøren gennem transfervinduet.
Men foruden de forstærkninger, man allerede har sikret sig, har man nu også købt den 22-årige franske angriber, Giovanno Sio, fra FC Sion for omkring 40 millioner kroner.
Klubben har samtidig udlejet den 19-årige midtbanespiller Tolga Cigerci til rivalerne fra Mönchengladbach.
Lejeaftalen løber i halvandet år, mens Bundesliga-konkurrenterne ydermere har sikret sig en købsoption på den unge spiller.