Wolves-back siger farvel: Olympiakos står klar

0

Wolves-back siger farvel: Olympiakos står klarMed tilgangen af Rayan Aït-Nouri kan Wolverhamptons Ruben Vinagre meget vel være på vej væk fra Wolves til Olympiakos.

Søndag kunne Wolves offentliggøre tilførslen af det franske stortalent Rayan Aït-Nouri fra Ligue 1-klubben Angers.

Derfor kan venstrebacken Ruben Vinagre meget vel være kommet i overskud i Wolves, som den portugisiske forsvarer også siger farvel til på sine sociale medier.

“Det har været en vidunderlig rejse. Tre år med erobringer, successer og læring. Jeg vil gerne takke alle, der har været involveret i løbet af de seneste par år. Det har været en fornøjelse at være en del af dette kuld,” udmelder 21-årige Vinagre på sin Instagram-profil.

Engelske BBC skriver, at destinationen for portugiseren er Olympiakos fra Grækenland, hvilket Wolves-manager Nuno Espirito Santo også kunne berette efter søndagens 1-0-sejr over Fulham:

“Vinagre tager til Olympiakos. Hvis han ikke er bekræftet, så er han så godt som. Det var derfor, han ikke var med i dag (søndag, red.),” kommenterede Santo efter kampen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE