Wolves-profil: United og Juventus spurgte efter mig

0

Wolves-profil: United og Juventus spurgte efter migWolverhampton-angriberen Raul Jimenez var en eftertragtet spiller i sommer, og nu fortæller han, at der var forespørgsler fra Juventus og Manchester United.

Mexicanske Raul Jimenez er sammen med sin arbejdsgiver, Wolverhampton, en sand succeshistorie fra Premier League, siden de rykkede op for få sæsoner siden.

Den 29-årige angriber har vist sig som en målfarlig profil, og det har vakt interesse på endnu større adresser i europæisk fodbold.

“En dag, da jeg vågnede op, elskede Juventus mig, en anden dag var det Manchester United. Jeg ved, at der var forespørgsler, men en aftale blev aldrig nået, og det var ikke tæt på. Jeg er glad for at være hos Wolves,” udtaler Raul Jimenez til TUDN, som er et spansktalende amerikansk medie.

Wolves-profilen har i indeværende sæson scoret fire mål i otte Premier League-opgør.

Angriberen forlængede sin kontrakt med Wolverhampton i starten af oktober, således at den nu løber frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE