Yussuf Poulsen: Derfor afviste jeg Tottenham

0

Yussuf PoulsenDet danske angrebstalent, Yussuf Poulsen, havde et tilbud fra Tottenham, men i stedet skiftede han som bekendt til Red Bull Leipzig. Han fortæller nu, hvorfor han afviste Tottenham.

Den 19-årige angriber, Yussuf Poulsen, fik sit helt store gennembrud i Lyngby i sidste sæson.

I sommer blev han så solgt til Red Bull Leipzig, der spiller i den den tyske 3. Bundesliga.

Poulsen fortæller nu til Bild, hvorfor han afviste Tottenham og VfB Stuttgart til fordel for Red Bull Leipzig.

“Min første prioritet var at opnå spilletid på førsteholdet. Sådan havde det sandsynligvis ikke været i Tottenham,” forklarer Yussuf Poulsen til Bild og uddyber:

“Vi (Poulsen og Red Bull Leipzig, red.) har længe haft kontakt. I vinter var han (Leipzigs sportsdirektør Ralf Rangnick, red.) allerede i Danmark. Han har en stor, hvad siger man, overtalelsesevne. Derudover overbeviste klubbens perspektiver og mål mig.”

Poulsen, der efter sigende blev købt for 4,5 millionr kroner, står noteret for tre mål i Red Bull Leipzig. Holdet ligger nummer to efter 13 spillerunder.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE