AGF har i dag meddelt, at man har afsluttet samarbejdet med Mark Howard i fuld enighed. Englænderen døjer med en skade, og klubbens tålmodighed var altså opbrugt nu.
AGF har ikke kunnet benytte forsvarsspilleren Mark Howard siden juli sidste år, fordi han har døjet med en skade.
Parterne valgte dog alligevel, at forlænge samarbejdet for to måneder siden.
Den nye kontrakt løb frem til årsskiftet, men ganske overraskende, har parterne i dag valgt at ophæve samarbejdet i fuld enighed.
“Vi er enige om, at det er det bedste at gøre. Jeg har været virkelig glad for at have Mark i klubben, og det er en trist beslutning, vi har måttet tage. Men Mark skal have muligheden for at komme videre i sin karriere og finde en god klub,” forklarer sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside, og han uddyber:
“Da vi rykkede ned i 2010, sagde Mark straks, at det var meget vigtigt for ham at være med til at spille klubben tilbage i Superligaen, når han også havde været med til at rykke ned. Det siger noget om den karakter, Mark har.”
Den 26-årige Howard har endnu intet overblik over, hvor han fortsætter sin karriere.