AGF sikrer sig nigeriansk stortalent

0

AGF sikrer sig nigeriansk stortalentAGF har i dag sikret sig papirer på den blot 18-årige offensivspiller Edafe Egbedi. Nigerianeren har tegnet en aftale, der løber til sommeren 2015.

Den 18-årige nigerianske offensivspiller Edafe Egbedi har siden oktober måned trænet med hos AGF.

Han har tilsyneladende gjort det så godt, at han har fået en permanent aftale med klubben.

Kontrakten løber helt frem til sommeren 2015, men vil dog først træde i kraft den 1. januar 2012.

“Egbedi vil ikke kunne gå ind på holdet fra dag et, men er mere tænkt som udviklingsspiller. Nu må vi se, hvor lang tid han skal bruge på at vænne sig til forholdene, men vi har da en helt klar forventning om, at han inden for relativt kort tid vil kunne skærpe konkurrencen om kantpositionerne og give os flere strenge at spille på,” forklarer klubbens sportschef Brian Steen Nielsen i en pressemeddelelse, og han uddyber:

“Nu kommer han med på vores træningslejr i februar, og den vil helt sikkert flytte ham et godt stykke i den rigtige retning.”

Den 10. november vil Egbedi forlade klubben for at kunne bidrage på Nigerias OL-landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE