Ancelotti bekræfter: Ødegaard har trænet med

0

Martin Ødegaard - fodboldrygterReal Madrids cheftræner, Carlo Ancelotti, kunne fredag bekræfte, at Martin Ødegaard har trænet med Real Madrids førsteholdstrup.

Martin Ødegaard er et brandvarmt navn på rygtebørsen i disse dage. Ødegaard kædes kraftigt sammen med Real Madrid, og klubbens cheftræner Carlo Ancelotti indrømmer da også, at den norske guldfugl har trænet med førsteholdet.

“Ødegaard er uden tvivl en ung fyr med både talent og personlighed. Han har trænet både med Castilla (Real Madrids andethold, red.) og førsteholdet, fordi vi gerne ville blive klogere på, hvilken type spiller, han er. Vi har dog endnu ikke truffet en beslutning omkring ham, men der er ikke nogen tvivl om, at han er en spiller med et enorm potentiale og en stor fremtid,” forklarer Carlo Ancelotti ifølge Radio Marca.

Flere spanske medier oplyser, at Ødegaard har været meget imponeret over besøget i Real Madrid, hvor han har talt længe med legenden Zinedine Zidane om klubbens planer, mens Martin Ødegaard også har talt med klubpræsident Florentino Perez.

Det forlyder, at Martin Ødegaard har et økonomisk mere lukrativt tilbud på hånden fra Bayern München, men at dette sidste besøg i Real Madrid har gjort, at Real i øjeblikket er i førersædet om stortalentets underskrift.

Der ventes, at falde afgørelse i denne spændende transfer-sag inden for de næste måneder.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE