Avis: Barca og Real dyster om Bayern-stjerne

0
Avis: Barca og Real dyster om Bayern-stjerne

Foto: Shutterstock

Real Madrid og FC Barcelona er begge ude efter den tyske landsholdsstjerne Leroy Sané, som har fået en stærk start på sæsonen i Bayern München.

Leroy Sané har fået en rigtig fin start på sæsonen i Bayern München, hvor det er blevet til fem mål i seks Bundesliga-kampe.

Men nu bliver der sået tvivl om fremtiden for den tyske landsholdsprofil, som har været i Bayern siden 2020.

Bild skriver således, at 27-årige Sané tiltrækker sig interesse fra to af verdens allerstørste klubber.

Det drejer sig om FC Barcelona og Real Madrid, der begge skulle have sigtekornet indstillet på den lynhurtige kantspiller.

De spanske rivaler ønsker efter sigende at hente tyskeren til sommer, hvor han blot vil have et enkelt år tilbage af sin kontrakt.

Leroy Sané står samlet set noteret for 143 kampe for Bayern, hvor han har kvitteret med 44 kasser og 37 målgivende afleveringer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE