Avis: Brøndby gafler japansk offensivspiller

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Brøndby henter den japanske U21-landsholdsspiller Yuito Suzuki, der skifter til klubben fra Shimizu S-Pulse. Det skriver avisen Hochi Sports.

Det er blot blevet til tre point for Brøndby i Superligaens første tre runder, og nu henter klubben forstærkning til offensiven.

Den japanske avis Hochi Sports kan således berette, at klubben henter 21-årige Yuito Suzuki fra Shimizu S-Pulse.

Suzuki var i foråret udlejet til Strasbourg, hvor det dog blot blev til tre optrædener med en enkelt scoring til følge.

Japaneren gør sig primært på den offensive del af midtbanen, mens han også kan spille som angriber eller kant.

Nu skifter han altså efter sigende til Brøndby, hvor han skal konkurrere om spilletid i de forreste geledder.

Yuito Suzuki står alt i alt noteret for 96 kampe for Shimizu S-Pulse, hvor han har nettet syv gange og lavet fem assists.

Klubben spiller i den næstbedste japanske række.

Officielt: Napoli køber brasiliansk forsvarer
Medie: Saudiarabere tilbyder Salah monsterløn

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE