Avis: Chelsea vil sælge Hakim Ziyech til sommer

0
Avis: Chelsea vil sælge Hakim Ziyech til sommer

Foto: Shutterstock

London-topklubben Chelsea planlægger at sælge Hakim Ziyech denne sommer, selvom han kun har været i klubben i en enkelt sæson. Det skriver avisen AS. 

28-årige Hakim Ziyech skiftede i den forgangne sommers transfervindue fra Ajax til Chelsea, men det har ikke været med den helt store succes.

Den dyrt indkøbte offensivspiller har således i 29 kampe i alle turneringer blot scoret fire mål og leveret fire assists.

Og nu er der noget, der tyder på, at Thomas Tuchel og co. kommer til at tage afsked med ham allerede til sommer.

I hvert fald melder avisen AS, at London-klubben ønsker at sælge den marokkanske landsholdsspiller, så man kan finansiere andre handler.

På rygtebørsen er Chelsea på udkig efter en forstærkning til offensiven, hvor de især skulle være ude efter Dortmund-profilen Erling Håland.

Hakim Ziyech har en lang kontrakt med Premier League-topklubben, der løber helt frem til sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE