Avis: City klar med 260 millioner for Eriksen

0

Avis: City klar med 260 millioner for EriksenDen danske midtbanekreatør er til trods for sine kun 19 år allerede i søgelyset hos mange europæiske storklubber. Nu skulle Manchester City angiveligt være klar med 260 millioner kroner.

Christian Eriksen bliver af mange anset som et af de største fodboldtalenter i europæisk fodbold. Den blot 19-årige dansker har således imponeret selv de største klubber.

Tidligere har det været fremme, at Manchester City for alvor har set sig varm på Christian Eriksen. De er dog tidligere blevet afvist med et bud, men er angiveligt klar endnu engang.

Chelsea FC og Manchester City havde ifølge den engelske avis, Daily Mail, spejdere på lægterne, da Ajax udraderede Dinamo Zagreb. Chelsea skulle ifølge avisen være klar med 190 millioner kroner, hvorimod Manchester City er villig til at betale 260 millioner kroner.

Tidligere har Christian Eriksen afvist et skifte til en europæisk storklub, før han har fået mere erfaring. Han har dog også indrømmet, at hans yndlingsklub er FC Barcelona.

Götze afviser foreløbig skifte
Medie: Hollændere jagter dansker

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE