Avis: FCK åbner døren for Bendtner

0
Foto: Wolfsburg

Foto: Wolfsburg

FC København arbejder på at hente Nicklas Bendtner hjem til dansk fodbold i sommerens transfervindue, skriver BT. 

FC København har allerede fundet sin første forstærkning frem mod næste sæson. Han er dansk landsholdsspiller og render rundt i Bundesliga-klubben, Wolfsburg: Navnet er naturligvis Nicklas Bendtner.

BT skriver i dag, at Ståle Solbakken i januar måned kontaktede Bendtner med budskabet om, at FCK stod klar med en aftale, hvis han ville hjem til Danmark.

Det lykkedes dog ikke løverne at tilknytte den danske landsholdsangriber, inden transfervinduet lukkede, og trods københavnerne har åbnet døren for Nicklas Bendtner, er der alligevel en del ting, der først skal falde på plads.

Således skriver BT, at den kontroversielle frontløber skal være så langt ude i kulden i Wolfsburg, at han ønsker sig væk fra de grønblusede, og derefter skal han være parat til en mindre lønnedgang.

I Wolfsburg tjener 27-årige Nicklas Bendtner eftersigende 20 millioner kroner om året, hvilket FCK ikke kan konkurrere med. Løverne har økonomi til at tilbyde en årsløn på cirka halvdelen, om end de også skulle være klar med små ti millioner kroner i sign-on-fee, hvorefter der ikke er en krone tilbage til en eventuel transfersum.

Herfor skal Bendtner ifølge BT’s oplysninger have lov til at forlade Wolfsburg kvit og frit, hvis ikke FC København må vente til sommeren 2016, hvor danskerens kontrakt udløber.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE