Avis: Fire giganter kigger på Roony Bardghji

0
FC København

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC København-kometen Roony Bardghji blev matchvinder mod Manchester United, og han tiltrækker sig interesse fra Chelsea, FC Barcelona, Ajax og Bayern München.

Onsdag aften blev Roony Bardghji den helt store helt, da FC København slog Manchester United med 4-3 i Parken.

Og ifølge Daily Mail var flere europæiske giganter på plads til kampen for at følge den bare 17-årige kantspiller.

Avisen skriver, at både FC Barcelona, Bayern München, Ajax og Chelsea havde scouts på lægterne for at se nærmere på Bardghji.

Her gjorde det svenske stortalent fin reklame for sig selv, da han sent i opgøret scorede sejrsmålet til 4-3.

Der kan dermed være lagt op til en regulær budkrig om offensivspilleren, som har kontrakt med FCK frem til udgangen af 2025.

I denne sæson har Bardghji optrådt 23 gange for FC København i alle turneringer, hvor det er blevet til ti scoringer.

Han blev en del af klubbens akademi i 2020.

Medie: Mbappé har interesse fra fire PL-klubber
Medie: Spurs lurer på engelsk Sporting-spiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE