Avis: Jonas Wind er lettet med flyet til Wolfsburg

0
Avis: Jonas Wind er lettet med flyet til Wolfsburg

Foto: Dejan Obretkovic

Den 22-årige FC København-profil Jonas Wind er lettet med flyet på vej mod Bundesliga-klubben Wolfsburg, hvor de sidste detaljer skal på plads før hans skifte. 

Lørdag oplyste den danske topklub FC København, at man var i færd med at forhandle med Wolfsburg om en aftale, der sender Jonas Wind til tysk fodbold.

Og de forhandlinger ser ud til at være særdeles fremskredne, for ifølge Ekstra Bladet er danskeren fløjet til Tyskland med et fly, der er lettet i dag, søndag.

Avisen skriver, at FCK-angriberen er taget afsted i følgeskab med sin far, Per Wind, samt nogle andre personer.

Jonas Wind skal have styr på de sidste detaljer før sit skifte til Wolfsburg, hvilket blandt andet tæller det obligatoriske lægetjek.

Derudover skal der lægges sidste hånd på kontrakten, og så vil den danske landsholdsspiller altså meget snart kunne kalde sig Bundesliga-spiller.

Wind har nettet 11 gange i 27 kampe i indeværende FCK-sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE