
Foto: Shutterstock
Chelsea og Liverpool er begge ude efter Bayer Leverkusen-profilen Florian Wirtz, som også er på blokken i Bayern München. Det skriver avisen Mail.
Bayer Leverkusen er kommet flyvende fra start i denne Bundesliga-sæson, hvor holdet indtager en aktuel 1. plads.
Blandt holdets offensive profiler er den bare 20-årige Florian Wirtz, og hans stærke præstationer er i den grad blevet bemærket.
Mail skriver således, at den unge tysker tiltrækker sig interesse fra tre giganter.
Det drejer sig om Chelsea, Liverpool og Bayern München, der alle har set sig varme på den offensive midtbanespiller.
Der kan dermed være lagt op til en regulær transferkamp om Florian Wirtz, som har fået en forrygende start på sæsonen.
Her er det således blevet til seks mål og ni assists i 15 kampe for Bayer Leverkusen, der fortsat er ubesejrede i ligaen.
Wirtz har en kontrakt med den tyske topklub, der løber frem til sommeren 2027.