
Foto: Shutterstock
Liverpools ledelse har givet Jürgen Klopp grønt lys til at gå efter Jude Bellingham, og The Reds er klar til at byde ca. 750 millioner kroner på englænderen.
19-årige Jude Bellingham har været igennem en forrygende udvikling i Borussia Dortmund, og det har udmøntet sig i massiv interesse fra flere af verdens største klubber.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]
Destinationer som Manchester United, Manchester City, Real Madrid, Chelsea og Liverpool bliver nævnt, og nu vil sidstnævnte gå all in.
I hvert fald beretter Sport Bild, at Liverpools ledelse har givet grønt lys til, at man sætter alle sejl ind på at hente Jude Bellingham.
Jürgen Klopp og co. er klar til at byde ca. 750 millioner kroner på den engelske landsholdsspiller, lyder det.
Det kan imidlertid blive nødvendigt at forhøje buddet, da Dortmund efter sigende kræver over én milliard kroner for midtbanespilleren.
Bellingham har en kontrakt med Bundesliga-storklubben, der udløber i sommeren 2025.