
Foto: Shutterstock
Memphis Depay er efter sigende meget tæt på at blive præsenteret som ny spille i Atletico Madrid, som leder efter en afløser for João Félix.
Onsdag blev det officielt, at 23-årige João Félix er skiftet til Chelsea, som har hentet ham på en lejeaftale.
Derfor skal have Atletico Madrid have fundet en afløser for den portugisiske landsholdsspiller, og nu er man tæt på at have én på plads.
I hvert fald skriver Marca, at Atletico er millimeter fra at sikre sig Memphis Depay i FC Barcelona.
Den 28-årige angriber har længe været rygtet væk fra Camp Nou, og nu ser hans fremtid altså ud til at være afklaret.
En handel kan blive lukket i løbet af de kommende dage, lyder meldingen fra den spanske avis.
Depay har på det seneste været kædet sammen med et comeback i Premier League, hvor klubber som Newcastle og Manchester United har været nævnt.